Novelleanalyse

Novelleanalyse møder du med sikkerhed flere gange igennem din skoletid – både i folkeskolen og på gymnasiet. Her får du en guide til hvordan en klassisk novelleanalyse kan se ud.

Når du skal lave en novelleanalyse, er der forskellige punkter der er gode at have med. Det er dog forskelligt fra novelle til novelle, hvilke punkter der er relevante at have med, samt hvilke punkter du skal gå i dybden med.

En novelleanalyse kan forløbe efter følgende punkter:

  1. Præsenter novellen

Det er altid en god idé at starte med en kort præsentation af novellen. Fortæl fx at det er en novelle, hvornår den er udgivet og ikke mindst forfatteren til novellen.

Ved mange noveller er det også en god idé, at fortælle kort om forfatteren. Har forfatteren fx en bestemt skrivestil som kommer til udtryk i novellen, kan du fortælle om den. Eller hvis forfatteren har haft en barndom som har betydning for de historier forfatteren skriver. Det vil give en fordel at kende lidt til forfatteren på forhånd, inden du går i gang med din videre analyse.

  1. Kort resumé

Det næste er at give et kort resumé af novellen. Fortæl om den væsentligste handling i historien.

Husk at holde resuméet meget kort! Undgå at fortælle i mindste detaljer hvad der sker, men bare ganske kort fortæl det vigtigste der sker i handlingen.

  1. Komposition

Det næste du kan vælge at kigge på, er hvordan historien er opbygget.

Hvordan kommer vi, som læsere, ind i historien? Får vi en kort præsentation af personerne, eller starter vi midt inde i handlingen (in medias res).

Foregår handlingen kronologisk, eller springer den i tid? Er der mange flashbacks eller flashforwards?

  1. Tid

Tid hører lidt ind under kompositionen af novellen, men handler ganske kort om hvor lang tid handlingsforløbet strækker sig over? Foregår handlingen over en uge eller et år?

Du kan evt. også kigge på i hvilken historisk tid novellen foregår i – foregår den i nutid eller i gamle dage?

  1. Personer

Personerne i novellen er noget af det vigtigste i en novelleanalyse. Det er personerne der former historien, og det er derfor et punkt du ikke kan komme udenom!

Hvem er hovedpersonen i historien, og hvem er de vigtigste bipersoner?

Giv en personkarakteristik af hovedpersonen. Lav både en indre og ydre personkarakteristik, så vidt det er muligt ud fra de informationer vi får i novellen:

  • Ydre personkarakteristik: Alder, udseende, tøj, køn…
  • Indre personkarakteristik: Væremåde, tanker, følelser…

Det kan også være at hovedpersonen gennemgår en udvikling i løbet af historien. Er hovedpersonen fx blevet mere moden efter begivenhederne i novellen?

Det kan også være relevant at kigge på hvordan personener generelt bliver beskrevet i novellen. Får vi mange eller få informationer om personerne? Der skelnes også mellem direkte og indirekte personkarakteristik:

  • Direkte personkarakteristik: Forfatteren beskriver personerne direkte, og vi skal ikke selv tolke for at få en opfattelse af personerne.
  • Indirekte personkarakteristik: Forfatteren beskriver ikke personerne ret meget, og vi skal som læsere selv danne os et billede af personerne gennem personernes handlinger.

Et sidste punkt du kan se på i forhold til personerne, er hvilke relationer de forskellige personer har til hinanden. Det kan være en god idé at putte de forskellige personerne ind i aktantmodellen, for at få et bedre overblik over personerne.

  1. Miljø

Miljø handler om hvor historien foregår.

Du kan både kigge på geografisk og socialt miljø:

Geografisk miljø er, som navnet siger, hvor historien geografisk finder sted. Er det i byen eller ude på landet, samt hvilket land historien foregår i?

Socialt miljø handler mere om hvilken sociale klasse personerne tilhører. Hvilke interesser har personerne, er de rige eller fattige?

  1. Fortæller

Det er ofte væsentligt at kigge på fortælleren i historien. Der skelnes mellem:

  • personsfortæller: Jeg-form, hvor vi følger den samme person gennem historien. Denne fortæller bruges ofte, hvis forfatteren gerne vil have vi går indblik i hvordan hovedpersonen tænker og føler,
  • personsfortæller: Her beskrives personerne i stedet med han og hun eller personenernes navne.

Du kan også undersøge om fortælleren er alvidende eller observerende. En alvidende fortæller ved alt om begivenhederne og personerne. Ved en alvidende fortæller får vi af vide hvad personerne tænker og føler. Til modsætning ser vi alting udefra ved en observerende fortæller. Her hører vi kun hvad personerne siger og gør, og skal derfor selv tolke os frem til deres følelser.

  1. Synsvinkel

Synsvinkel hænger lidt sammen med fortælleren, da det handler om hvordan vi ser begivenhederne i historien.

Du kan blandt andet kigge på om vi ser det fra en indre eller ydre synsvinkel:

  • Indre synsvinkel: Hvor vi får af vide hvad personerne tænker/føler. Indre synsvinkel er oftest ved 1. personsfortæller, men er der også ved en alvidende 3. personsfortæller.
  • Ydre synsvinkel: Her skal læseren selv tolke hvordan personerne føler, fordi vi kun får af vide hvad personerne reagerer.

  1. Sprog

Et punkt du ikke kan komme udenom i din novelleanalyse er hvilket sprog, historien er skrevet i.

Du kan blandt andet kigge på:

  • Kort eller lange sætninger?
  • Sprogets stil – Høj eller lav?
  • Er der mange beskrivende tillægsord?
  • Hvilket ordforråd er der brugt?
  • Har forfatteren benyttet billedsprog? (metaforer, sammenligninger)

Når du fortæller om sproget, er det vigtigt at fortælle hvilket betydning det har for teksten. Hvis du fx fortæller at der er brugt mange beskrivende tillægsord, er det vigtigt også at fortælle hvad det gør for teksten. Mange tillægsord kan fx give et bedre billede af personerne eller miljøet i historien.

  1. Tema og budskab

Tema og budskab handler om hvad forfatteren gerne vil med historien.

Hvilke temaer kommer novellen ind på?

Hvilket budskab vil forfatteren gerne komme frem til gennem temaet?

Hvem er modtageren til budskabet?

  1. Perspektivering

Til sidst kan du vælge at slutte af med en perspektivering.

Du kan fx perspektivere til andre historier af samme forfatter. Du kan også vælge at perspektivere til andre historier fra den periode historien er skrevet i, eller andre tekster med samme tema.

Brug din tid på det vigtige!

Det er vigtigt i en novelleanalyse at kigge på det, der er relevant for den novelle du analyserer. Ikke alle punkter er lige vigtige for alle noveller, og det er derfor vigtigt at du bruger din tid på det, der er vigtigt for netop den novelle du analyserer.

Var guiden brugbar? Se også vores andre guides i danskundervisningen om berettermodellen, aktantmodellen og digtanalyser.